Jeg er er efterladt med en tom skal. Jeg føler intet. Intet for ham. Intet for nogen anden. Et hjørne af mit væren higer. Higer efter at mærke. Føle. Være. Med ham. Men han har valgt. Og det blev ikke mig.
Jeg ser billederne på sociale medier. Glade ansigter badet i Nordens sollys. Glæde. Kærlighed. Jeg prøver at mærke sorgen og tvangstankerne. Men jeg tillod dem ikke. Så de er borte. Tilbage er blot skallen. Intetheden.
Fremtiden er uvis og ligger grå hen. De farverige glade dage synes langt borte. Vidste jeg overhovedet, hvad jeg havde?
Hvorfor søger jeg nu mørket? Når følelserne er lukket ude og intetheden er for overdøvende. Så kommer mørket. Det altoverskyggende mørke.
Når jeg lukker mørket ind og svælger i selvmedlidenheden, er der ikke andet til stede. Jeg trækker rullegardinet og går ind i weekenden med endnu et værkende ar.
Status pt: Ensom men ikke alene.
/Gemt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar