torsdag den 6. december 2012

RETRO: Scorehjælp Til Julefrokosten

Haha! Se lige hvad jeg fandt....! Her er indlægget om Nordmanden fra TV2 Blog fra sidste år :)


Scorehjælp Til Julefrokosten

Tiden er kommet. På fredag holder firmaet julefrokost. De to London kontorer mødes endelig igen. Længe har jeg ventet. Tålmodigt har set jeg dagene passere siden sidste fest. Nu er dagen endelig i sigte. Dagen, hvor jeg står ansigt til ansigt med manden fra Norden. Ahhh, Nordmanden.

Ja, okay, jeg kunne ikke finde på andre navne. Nordmanden bliver det. For et par måneder siden - slutningen af september helt præcist - mødte jeg Nordmanden. Det var sidste arbejdsfest og skøn var han. Sjov, fræk og med en barnlig charme, der ikke var til at stå for. Lidt flirten tog sted, men da han gik i gang med en liiiiidt for fræk dans lige foran chefen trak jeg i land. Men nu er det julefrokost og jeg vil have revanche.

Men men men hvordan bærer jeg mig nu lige ad med det? Krop kan ikke nå at blive tip top tunet på 4 dage, så det er udelukket. Kjoler, der hænger i skabet ser lidt sørgelige ud. Hvad fanden tager jeg på for at se allerfrækkest ud meeeen samtidig anstændig nok til at snakke med chefen....? Krop har bryster (!), hofter og forholdsvis normal størrelse (ingen tynd fitness skinke at se her) og ca. 165cm.

Hår... Hvad med det? Op, ned, ud til siden?! Det er langt, tykt, brunt og bølget. Make-up har jeg styr på. Bare Escentuals, I love you. Sko har jeg styr på, har et par sorte patent (lak) stilletter to die for.

Scorereplik? No clue! Hvad fanden siger jeg til ham, altså hvordan skaber jeg kontakt. Shit altså, det er en slags score-eksamen. Når det kommer til stykket er han sikkert syg og kommer ikke - skøøøøønt!

Status pt: Afventer.

/Gemt

Foto: Happy Christmas af Alien Productions (find her)

Tid til Nye Eventyr

Jeg så lige tilbage på mit allerførste indlæg om A (læs: her) og læste kommentarerne. De var positive og dejlige. Det var Nyt og Spændende. Det var et Eventyr i sin spæde begyndelse. At det ville ende i en stor kokage, var der ingen, der vidste. Men som kokagen er størkner og lugten fordufter, så er det til til Noget Nyt. Jeg er åben og klar til nye narrestreger.

I den forbindelse kan jeg afsløre, det er firmajulefrokost på fredag. Tjuhej. Tid til at finde Ham Der Nordmanden fra det andet kontor. Han blev i sin tid nævnt på TV2 bloggen. Jeg havde dog intet held sidste år. Ding ding round 2, everybody!

/Gemt

Foto: A Merry Christmas af Samantha Nandez (find her)

tirsdag den 4. december 2012

Onde Ting

A har slettet mig på facebook. Det skete efter DEN aften. Den aften, hvor jeg blev uvenner med fællesveninden. Detaljerne er udviskede og ligegyldige. Alle bunder i dumme misforståelser, som ingen har haft nosser til at udfordre. I månedsvis har jeg gået rundt i en tro om, at alt var okay. Indtil jeg får et par rygter at vide. Efter sigende har jeg sagt en masse Onde Ting. Hvad disse Onde Ting er, ved jeg ikke. Og hvorfor Nogen (læs: Venindens kæreste og A) har opfattet mig som værende en Onde Ting siger, ved jeg ikke. Hvad, jeg ved, er, at det ender i en styg samtale mellem Veninden og jeg. Det bliver opfattet forkert på alle leder og kanter. Hun stormer ud af pubben. Det er naturligvis en fuld samtale. Det er disse ting altid.

Indtil denne morgen, har jeg ikke helt forstået, hvorfor det ledte til en sletning på facebook. Det viser sig, Veninden tog hjem til A efter vores Stygge Samtale. Skønt. Så han har hørt EN side af sagen. Veninden og jeg kommer sikkert videre i vores liv. Vi skal nok finde et fælles værested igen. Men A… Hendes bedste ven. Tjah, det er ret fucked nu. Nu er det et stort sort hul. Elefanten i rummet. Hun kan ikke invitere mig nogen steder hen, hvor han er. Jeg er Kællingen. Hende der siger Onde Ting. Hende Vi Ikke Kan Lide.

Som et voksent, tænkende og rationelt menneske, ryster jeg på hovedet af disse ting. Jeg har intet tilovers for dem. Men den lille følende pige indeni i lader en tåre trille ned over en lyserød kind. Kigger op på de store farlige folk og hvisker sagte til sig selv: ”Hvorfor er der ingen, der ser mig? Hvorfor kan I ikke se, jeg græder.”

Status pt: er godt træt af at være skvattet.

/Gemt




Foto: She af Anita Anti (find her)



Veninden

Jeg var så skuffet. Tosset. Og bestemt. Jeg kendte alle hendes tanker og intet kunne overraske mig. Jeg vidste bedre og var fast besluttet. Jeg kunne leve uden hende og længtes ikke efter hendes falske venskab. Indtil jeg så hendes ansigt.

Hun kiggede på mig. Og jeg smeltede. Jeg så tusind ord i hendes øjne. Med et ville jeg bare kramme hende og fortælle hende, jeg elskede hende. Jeg ville tage hende i mine arme og minde hende om, at hun kendte mig. Fortælle hende, at jeg stadig er mig. At jeg elsker hende. Og altid har elsket hende. Som den irriterende lillesøster, jeg aldrig har haft.

I et splitsekund føltes det som om, hun forstod det. Hun kendte pludselig til alle de følelser, jeg har haft. Hun forstod min smerte. Og min fortvivlelse. Hun var der. Dybt inde i mit hjertekammer. Hun lurede bag klappen og accepterede hver eneste forkvaklede følelse.

Til trods for alt, der er sket, så elsker jeg hende stadig.

Status pt: Lidt følsom

/Gemt

Foto: First Snow af Johann Frick (find her)