Onde Ting

A har slettet mig på facebook. Det skete efter DEN aften. Den aften, hvor jeg blev uvenner med fællesveninden. Detaljerne er udviskede og ligegyldige. Alle bunder i dumme misforståelser, som ingen har haft nosser til at udfordre. I månedsvis har jeg gået rundt i en tro om, at alt var okay. Indtil jeg får et par rygter at vide. Efter sigende har jeg sagt en masse Onde Ting. Hvad disse Onde Ting er, ved jeg ikke. Og hvorfor Nogen (læs: Venindens kæreste og A) har opfattet mig som værende en Onde Ting siger, ved jeg ikke. Hvad, jeg ved, er, at det ender i en styg samtale mellem Veninden og jeg. Det bliver opfattet forkert på alle leder og kanter. Hun stormer ud af pubben. Det er naturligvis en fuld samtale. Det er disse ting altid.

Indtil denne morgen, har jeg ikke helt forstået, hvorfor det ledte til en sletning på facebook. Det viser sig, Veninden tog hjem til A efter vores Stygge Samtale. Skønt. Så han har hørt EN side af sagen. Veninden og jeg kommer sikkert videre i vores liv. Vi skal nok finde et fælles værested igen. Men A… Hendes bedste ven. Tjah, det er ret fucked nu. Nu er det et stort sort hul. Elefanten i rummet. Hun kan ikke invitere mig nogen steder hen, hvor han er. Jeg er Kællingen. Hende der siger Onde Ting. Hende Vi Ikke Kan Lide.

Som et voksent, tænkende og rationelt menneske, ryster jeg på hovedet af disse ting. Jeg har intet tilovers for dem. Men den lille følende pige indeni i lader en tåre trille ned over en lyserød kind. Kigger op på de store farlige folk og hvisker sagte til sig selv: ”Hvorfor er der ingen, der ser mig? Hvorfor kan I ikke se, jeg græder.”

Status pt: er godt træt af at være skvattet.

/Gemt

Foto: She af Anita Anti (find her)